25. juni 2026

|

Pressemeddelelse

Vejdirektoratet lægger ny asfalt ved Hampen

Der er ny asfalt på vej til et seks kilometer langt stykke af Viborgvej (rute 13) ved Hampen sydvest for Silkeborg.

Vejdirektoratet lægger ny asfalt ved Hampen
Af: Vejdirektoratet | Foto: Vejdirektoratet

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

I de kommende uger vil Vejdirektoratet være til stede på Viborgvej (rute 13) ved Hampen sydvest for Silkeborg, hvor den nuværende asfalt er nedslidt og derfor skal udskiftes.

Arbejdet dækker en strækning på omkring seks kilometer og bliver udført i dagtimerne af hensyn til trafikanterne.

Der er opstart på vejarbejdet søndag 28. juni, og det forventes afsluttet efter fire uger.

Sådan foregår arbejdet

Vejdirektoratet indleder arbejdet med at fræse den gamle belægning af. Herefter bliver der udført reparationer og udlagt nyt slidlag. Til slut påføres striber.

Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.

Information til trafikanterne

Mens arbejdet står på, vil der være nedsat hastighed og signalregulering i arbejdsområdet.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.

På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.

Læs mere på Trafikinfo.dk

Nøgleord
Trafik & transport
Event Information