Skip to main content

GN’R Tribute live i Kedelhuset Silkeborg

MusicBooking.dk inviterer til en aften i rockens tegn, når GN’R Tribute gæster Kedelhuset til et brag af en koncert den 31. oktober.

Af: Andreas Hjort | Foto: MusicBooking.dk

Er du klar til at synge med på udødelige rockklassikere som Welcome To The Jungle, Paradise City og Sweet Child O’ Mine?

GN’R Tribute, som er anerkendt som et af Europas bedste Guns N’ Roses coverband, gæster Kedelhuset i Silkeborg fredag den 31. oktober klokken 20.00.

Autentisk oplevelse

Siden 2013 har det danske tribute-band begejstret publikum landet over med energiske og troværdige fortolkninger af det legendariske rockband. GN’R Tribute leverer en autentisk koncertoplevelse, hvor du virkelig får følelsen af at stå til koncert med Axl, Slash og resten af bandet.

Med stor respekt for originalernes lyd og energi sørger GN’R Tribute for, at du får den ægte Guns N’ Roses-oplevelse.

Koncerten på Kedelhuset arrangeres af MusicBooking.dk, der står bag en lang række koncerter med dygtige bands og artister over hele Danmark.