(Barselsvikariat) Fysioterapeut til Helhedsplejegrupperne – Alderslyst, Borger eget hjem, Silkeborg kommune

Er du fysioterapeut med et stærkt fagligt fundament og lyst til at præge en spændende udvikling i Silkeborg Kommune? Et barselsvikariat venter dig i Silkeborg Kommunes tværfaglige helhedsplejegrupper.

(Barselsvikariat) Fysioterapeut til Helhedsplejegrupperne – Alderslyst, Borger eget hjem, Silkeborg kommune

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Brænder du for at skabe trivsel og udvikling hos borgere gennem fagligt velfunderet fysioterapi?

Arbejder du ud fra en personcentreret tilgang og trives du i et tværfagligt samarbejde?

Silkeborg Kommune er i gang med en spændende udvikling. Med den nye Ældrelov som afsæt styrker kommunen borgernes selvbestemmelse, værdighed og livskvalitet. Dette gøres ved at organisere sig i borgernære, tværfaglige helhedsplejegrupper, hvor SOSU-personale, sygeplejersker og terapeuter arbejder tæt sammen om borgerens samlede behov.

Silkeborg Kommune søger en fysioterapeut til barselsvikariat pr. 1.12.2026.

Om stillingen:

Silkeborg Kommune søger en fysioterapeut med et stærkt teoretisk fundament og et skarpt blik for borgernes funktionsevne, trivsel og ressourcer. Du får en central rolle i Silkeborg Kommunes helhedsplejegrupper, hvor du sammen med sygeplejersker, terapeuter, social- og sundhedspersonale og andre faggrupper skaber helhedsorienterede forløb for borgerne.

Du arbejder ud fra en personcentreret tilgang, hvor relationen, kommunikationen og forståelsen af det enkelte menneskes situation er afgørende for kvaliteten i indsatsen.

Du kan se dig selv være med til at forme og udvikle terapeuternes rolle i de tværfaglige teams, herunder nye arbejdsgange og måder at styrke den rehabiliterende tilgang på.

Dine primære opgaver

  • At undersøge, vurdere og planlægge fysioterapeutiske indsatser med afsæt i borgerens mål og dagligdags funktion ud fra ældreloven og serviceloven §86, stk. 1 og stk. 2.
  • At arbejde ud fra principperne i personcentreret omsorg og helhedsorienteret rehabilitering.
  • At udføre forebyggende og vedligeholdende fysioterapi.
  • At indgå aktivt i tværfaglige møder, sparring og komplekse forløb.
  • At dokumentere fagligt præcist og arbejde ud fra gældende retningslinjer.
  • At vejlede både borgere, pårørende og kolleger i hverdagsbevægelse, træning og funktionsevne.
  • At varetage vurdering af det fysiske arbejdsmiljø og bestilling af hjælpemidler bl.a. ved udskrivelser.
  • At bidrage til kompetenceudvikling og kvalitetssikring i Silkeborg Kommunes tværfaglige teams.
  • At bistå med APV og håndtering ved udskrivelser fra sygehuset.

Silkeborg Kommune søger en kollega, der

  • Er uddannet fysioterapeut.
  • Har stærke faglige kompetencer og anvender teori og evidens aktivt i praksis.
  • Er optaget af borgernes trivsel, livskvalitet og aktive deltagelse i hverdagen.
  • Har erfaring med vurdering af det fysiske arbejdsmiljø i borgers hjem og kan finde gode løsninger for både borger og medarbejder.
  • Trives i et tværfagligt miljø og kommunikerer tydeligt og konstruktivt.
  • Er nysgerrig, reflekteret og arbejder systematisk med udvikling af sin praksis.
  • Bidrager til et positivt og professionelt arbejdsmiljø.

Silkeborg Kommune tilbyder

  • En ambitiøs arbejdsplads med fokus på høj faglighed og kvalitet i borgerforløb.
  • Et stærkt tværfagligt team, der arbejder tæt og respektfuldt sammen.
  • Muligheder for faglig udvikling og kompetenceløft.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og gode kollegiale relationer.
  • En mulighed for at præge udviklingen af Silkeborg Kommunes faglige praksis.

Silkeborg Kommune glæder sig til at læse din ansøgning suppleret med CV, autorisations-id og eksamensbeviser.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1.12.2026.

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Du vil være selvtilrettelæggende, og arbejdstiden er primært i dagtimerne i samråd med leder ud fra opgavetyngden.

Det er et krav, at du har kørekort.

Silkeborg Kommune arbejder i uniform.

Yderligere information:

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Henrik Lykke på tlf. 21694256 eller e-mail: henrik.lykke@silkeborg.dk.

Du kan også kontakte TR for terapeuterne Maria Sperling Dahl på tlf. 21 77 28 42.

E-mail: MariaSperling.Dahl@silkeborg.dk

Ansøgning:

Silkeborg Kommune foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Ansøgningsfrist er den 11. oktober 2026 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler afholdes den 20. oktober fra morgenstunden.

Når Silkeborg Kommune ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person kommunen ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 11.10.2026
Calendar Icon
Ansættelsesdato 1.12.2026
Clock Icon
Arbejdstid barselsvikariat, Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn Silkeborg Kommune
Location Icon
Adresse Færgevej 1, 8600, Silkeborg
Calendar Icon
Kontaktperson Henrik Lykke
Email Icon
Email henrik.lykke@silkeborg.dk
phone Icon
Telefon +4521694256
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Færgevej 1, 8600, Silkeborg

Se større kort