Designer til danske outdoor-brands

Er du en erfaren designer med passion for outdoor? Sports Group Denmark A/S søger en ny kollega til at forme fremtidens kollektioner.

Designer til danske outdoor-brands

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Giv form til næste sæsons outdoor-kollektioner

Sports Group Denmark A/S designer, producerer og distribuerer sportsbeklædning, casual wear, accessories og fodtøj under 28 brands. Med knap 300 medarbejdere og aktiviteter på tværs af Europa har virksomheden etableret sig som en af Skandinaviens største sportswearvirksomheder.

I Outdoor-teamet, som står bag brands som Whistler, Weather Report, SOS, SLOPE og ZigZag, glæder Sports Group Denmark A/S sig til at byde to nye designere velkomne. Her får du designansvaret for et eller flere brands.

Du bruger trends, inspiration, salgstal og feedback fra salgsorganisationen til at sætte retningen for kommende kollektioner. Undervejs arbejder du tæt sammen med dine 3 designkolleger i Danmark, 5 teknikere, 2 produktudviklere, designteamet i Kina og salgsafdelingen.

Du får en hverdag, hvor du:

  • researcher trends, farver og inspiration – blandt andet via WGSN
  • analyserer salgstal og feedback fra salg til at udtænke kommende kollektioner og stylebudgetter
  • udvikler farver, prints og øvrige visuelle elementer til kollektionerne og kollektionsoversigter
  • gennemgår og kommenterer prototyper sammen med design og teknik
  • præsenterer kollektionerne ved kick-offs og workshops
  • bidrager til photoshoots, film, showrooms og andet visuelt content
  • udvikler og vedligeholder trims og emballage og skaber struktur og overblik på området
  • følger udviklingen og kravene inden for materialer, mærkning og ESG og omsætter relevant viden til teamet
  • udforsker mulighederne i AI og bruger teknologien som et værktøj i design og visuel kommunikation

Bliv en central del af et Outdoor-team med ”Sports Group Denmark A/S” i fokus

Dit kontor er i Sports Group Denmarks hovedsæde i Silkeborg, og du får omkring 20 rejsedage om året i forbindelse med blandt andet messer og inspirationsture.

Outdoor-teamet er kendetegnet ved en stærk holdånd, hvor Sports Group Denmark A/S kommer før "jeg". Det mindset skal du se dig selv i for at lykkes godt i stillingen. Det sociale fællesskab er gennemgående for hele virksomheden, og det vil du opleve i form af f.eks. fredagsbarer, teamdage eller ”tag-din-hund-med-på arbejde”-dage.

Du er en erfaren designer, der omsætter trends til kommercielle styles

For at få succes i rollen skal du først og fremmest være en erfaren designer, der kan dit håndværk og hurtigt kan tage selvstændigt ansvar for egne brands og kollektioner. Du har et stærkt visuelt blik og en solid tekstilforståelse, og så er det en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med funktionel beklædning og printdesign. Derudover er det naturligt for dig at tænke kommercielt i dit designarbejde.

Som nævnt er et vigtigt træk ved dig, at du er mester i at samarbejde – både med teamet og i et stort hus. Derudover arbejder du med øje for detaljen, får gode ideer, træffer beslutninger og skaber fremdrift, også når der er en deadline i vente.

Teknisk behersker du Adobe-pakken og har måske allerede erfaring med WGSN. Har du allerede taget AI ind i dit kreative arbejde – eksempelvis til lookbook-billeder – vil det være et plus.

Er du klar til at tage ansvar for egne brands og bruge din designerfaring til at skabe fremtidens outdoor-favoritter, så send dit CV og fortæl Sports Group Denmark A/S om din motivation for stillingen.

Oplysninger

Clock Icon
Arbejdstid Fuldtid
Calendar Icon
Virksomhedens navn HumanTrust A/S
Location Icon
Adresse Skærskovgårdsvej 5, 8600, Silkeborg
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

Skærskovgårdsvej 5, 8600, Silkeborg

Se større kort