Har du erfaring med digital marketing, stærk kommerciel forståelse og sans for struktur? Vil du arbejde med internationale brands på nogle af Europas største markedspladser?
Så er du måske Adjutants nye kollega.
Hos ADJUTANT hjælper Adjutant fashion- og livsstilsbrands med at sælge på Europas førende markedspladser. Adjutant søger en Marketplace & E-mail Koordinator, der kan planlægge, eksekvere og følge op på marketingaktiviteter i tæt samarbejde med Adjutants brands, grafiker og marketplace-partnere.
Dine arbejdsopgaver- Planlægge, opsætte og optimere marketingkampagner.
- Opdatere Brand Homes og brandsider med relevant indhold, produktudvalg og sæsonens budskaber.
- Planlægge, skrive, opsætte og udsende nyhedsmails og målrettede email push med afsæt i Adjutants årskalender.
- Følge op på budgetter og KPI’er som GMV, Campaign ROAS, CPC, CTR og konverteringsrate – og omsætte indsigter til konkrete forbedringer.
- Koordinere indhold, materialer og deadlines, så aktiviteter bliver gennemført til tiden og med høj kvalitet.
Du har en marketingbaggrund og erfaring med digital marketing, kampagneeksekvering og e-mail marketing. Kendskab til Zalando, ABOUT YOU eller andre større marketplaces er en fordel.
Du arbejder struktureret, formulerer dig godt og har blik for både tal og indhold. Du bevarer et køligt overblik, når flere opgaver og deadlines mødes, og du tager ansvar for at følge opgaverne helt til dørs.
Du behandler hvert brand, som var det din egen forretning – med respekt for budgettet, brandets identitet og de resultater, Adjutant skal skabe. Samtidig er du en hjælpsom kollega, der bidrager med godt humør og værdsætter et tæt samarbejde.
Adjutant tilbyderHos ADJUTANT bliver du en del af en ambitiøs virksomhed, der arbejder med 120 brands på nogle af Europas største markedspladser. Du får en rolle med ansvar, tæt kontakt til brands og samarbejdspartnere samt mulighed for at præge Adjutants marketingaktiviteter og arbejdsgange.
Adjutant tilbyder gode kollegaer, attraktive rammer og en hverdag, hvor der er plads til idéer, faglig sparring og udvikling. Din arbejdsplads er på Adjutants kontor i Silkeborg, hvor Adjutant prioriterer det daglige samarbejde og fællesskab.
Interesseret?Send dit CV og en kort ansøgning til Anna Meier-Larsen, Head of Marketing, på aml@adjutant.dk.
Skriv “Marketplace & E-mail Koordinator” i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anna på 53381473.