APQP4Wind tilbyder nu en spændende mulighed for at blive en del af et lille, internationalt sekretariat med en stor global kontaktflade inden for vindindustrien.
Stillingen indebærer en central koordinatorrolle med selvstændigt ansvar for den daglige administration af APQP4Winds globale medlems- og Training Provider-netværk.
Om APQP4WindAPQP4Wind er en global, non-profit og politisk uafhængig organisation med hovedkontor i Silkeborg. Organisationen blev grundlagt i 2018.
APQP4Wind fungerer som et internationalt industrisamarbejde, der udvikler og understøtter en fælles global standard for kvalitetssikring i vindindustrien. APQP4Winds medlemmer og bestyrelsesrepræsentanter kommer fra nogle af de største og mest toneangivende virksomheder i den internationale vindindustri. Netværket spænder over hele værdikæden og omfatter førende suppliers, OEMs samt utilities og developers.
APQP4Wind Secretariat er organisationens operationelle omdrejningspunkt. Sekretariatet varetager de administrative, organisatoriske og kommunikative aktiviteter, som understøtter medlemmer, Training Providers og organisationens øvrige interessenter. Sekretariatet tilbyder en international hverdag med direkte kontakt til virksomheder og samarbejdspartnere på tværs af lande og kulturer. Selvom sekretariatet i Silkeborg er lille, er APQP4Winds aktiviteter og kontaktflade globale.
Om stillingenAPQP4Wind søger en struktureret, serviceminded og digitalt stærk Operations- og Medlemskoordinator. Denne person skal kunne tage selvstændigt ansvar for den daglige administration af APQP4Winds globale medlems- og Training Provider-netværk samt for tilhørende fakturering, data og systemer. Stillingen er en vigtig del af et lille internationalt sekretariat, hvor kvalitet, kulturel forståelse, overblik og professionel service er afgørende.
Stillingen er på fuld tid med arbejdssted i Silkeborg. Der er mulighed for hybridarbejde. Teamet mødes som udgangspunkt på kontoret to gange om ugen for at koordinere, dele viden og bevare et tæt samarbejde.
Opgaver- Medlemsadministration, herunder medlemslister, kontaktpersoner, medlemshenvendelser og løbende vedligeholdelse af medlemsdata.
- Koordinering og relation til APQP4Winds Training Providers, herunder løbende dialog og opfølgning, statusmøder og vejledning om administrative processer.
- Kursus-, platform- og certifikatadministration, herunder kursusregistreringer, deltagerlister, certifikater, manualbestillinger, administration af træningsplatformen og førstelinjesupport samt sikring af, at gældende processer bliver fulgt.
- Fakturering og opfølgning på medlems- og træningsrelaterede betalinger, training fees, purchase order-numre og nødvendige faktureringsoplysninger.
- Datakvalitet og systemadministration, herunder vedligeholdelse og kvalitetssikring af medlems-, kursus- og certifikatdata samt brugeradministration på APQP4Winds medlemsplatform og øvrige digitale løsninger.
- Medlems- og Training Provider-oplevelse, herunder professionel kommunikation, hurtig og pålidelig opfølgning samt en løsningsorienteret tilgang, så APQP4Wind opleves som en professionel, pålidelig og værdiskabende samarbejdspartner.
- Udvikling og forbedring af administrative arbejdsgange, så organisationens drift kan skaleres i takt med den internationale vækst.
- Relevant erfaring med administration, koordinering eller medlemsservice, gerne fra en medlemsorganisation, brancheforening, træningsorganisation, certificeringsvirksomhed eller lignende.
- Kandidaten arbejder meget struktureret, følger selvstændigt op og opdager fejl eller mangler, før de bliver til problemer.
- Er serviceminded, imødekommende og diplomatisk, men samtidig konsekvent og tydelig i opfølgningen.
- Er en stærk digital bruger og fortrolig med Microsoft Office-pakken. Erfaring med Umbraco, CRM-lignende systemer, digitale værktøjer, automatisering og AI-baserede løsninger er en fordel.
- Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
- Trives i en lille organisation, hvor kandidaten har et klart eget ansvarsområde, samtidig med at der bidrages fleksibelt til den fælles drift.
APQP4Wind er et lille, samarbejdsorienteret team, der arbejder for at styrke kvaliteten i den globale vindindustri. Den nye medarbejder får en bred kontaktflade og en hverdag med internationale medlemmer og samarbejdspartnere. APQP4Winds kontor i Silkeborg ligger i samme bygning som Danish Export og har et professionelt og internationalt miljø.
Ansøgning og kontaktAnsøgning og CV skal sendes til contact@apqp4wind.org senest den 1. december 2026. APQP4Wind afholder samtaler løbende og opfordrer derfor interesserede kandidater til at søge snarest muligt.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til:
Kim Nedergaard Jacobsen CEO +45 2228 2075 knja@apqp4wind.org
Sisse Vejen Storgaard Head of Secretariat & PMO +45 2529 1904 svs@apqp4wind.org