Skip to main content

Vær med til at sy boomerang poser til Silkeborg Bibliotek

Vær med til at sy bæredygtige boomerang stofposer til Silkeborg Bibliotek.

Silkeborg bibliotek - boomerang poser
Af: Cecilie Olesen | Foto: Pixabay

Sy med et godt formål

Hver mandag kan du være med til at sy boomerang poser til Silkeborg Bibliotek. ‘Boomerang bags’ er et australsk koncept, som i korte træk går ud på, at posen er en slags delepose, lavet af genbrugsstof, som “kommer tilbage igen”.

På Silkeborg Bibliotek har poserne erstattet plastikposer og tanken er, at man låner én med hjem til sine bøger og tager den med igen, næste gang man er på biblioteket.

Bag det bæredygtige initiativ står de frivillige ildsjæle Dorte Fløjgaard og Gitte Hegelund. De kan hjælpe med både vejledning og skabeloner, hvis du ikke er så ferm med en symaskine. Du må også gerne medbringe din egen symaskine, men dette er ikke et krav.

Det er ganske uforpligtende at være med og du behøver ikke møde op hver mandag.