PISA resultaterne fra 2025 viste det sort på hvidt: Danske elevers læsefærdigheder er faldet markant. Siden 2022 er læsescoren faldet 29 point, og samtidig er elevernes nysgerrighed og vedholdenhed dalet på stort set alle målte parametre.
I Silkeborg har man allerede arbejdet målrettet med at styrke børns læseglæde. Kommunen, der har 12.450 grundskoleelever, var blandt de 17 kommuner, der deltog i en national indsats støttet med 8,7 millioner kroner af Kulturministeriet. Fra 2023 til 2025 samarbejdede skoler og folkebiblioteker om at skabe større læseglæde og en stærkere læsekultur blandt børn og unge.
Det er et vigtigt arbejde. Men når de nationale læseresultater går den forkerte vej, er det værd at spørge, om indsatsen for læseglæde også bliver fulgt af tilstrækkelig træning i selve læsefærdigheden.
For hvad sker der, når eleven åbner bogen og oplever, at teksten er for svær? Hvis hver side kræver uforholdsmæssigt meget energi, hjælper det ikke nødvendigvis, at der står flere bøger på hylden. Lysten til at læse hænger også sammen med oplevelsen af at kunne.
Det handler ikke kun om at få børn til at læse
En analyse offentliggjort af Børne- og Undervisningsministeriet i 2026 understreger, hvor meget der er på spil. Blandt den tredjedel af de elever, der havde de svageste læsefærdigheder som 15-16-årige, havde 15 procent ikke gennemført anden uddannelse end grundskolen 14 år senere. Blandt den tredjedel med de stærkeste læsefærdigheder gjaldt det én procent.
Det understreger, hvorfor diskussionen ikke bør stoppe ved, hvordan børn får mere lyst til at læse. Spørgsmålet er også, hvordan flere børn bliver bedre til det.
Læsefærdighed handler ikke bare om at læse flest mulige ord på kortest mulig tid. Det handler om balancen mellem hastighed og forståelse. Om at kunne orientere sig i en tekst, finde de vigtigste pointer og vælge den rigtige måde at læse på alt efter formålet.
Det er færdigheder, der kan trænes. Og træningen skal møde eleven på det niveau, eleven faktisk befinder sig på. En tekst, der er for let, flytter ikke meget. En tekst, der er for svær, risikerer at skabe modstand.
Investeringer i bøger skal følges af læsetræning
Det er her, en vigtig del af løsningen ligger. Hvis målet er mere læselyst, bør arbejdet med selve læsefærdigheden fylde mere. Elever skal ikke alene have tid og materiale til at læse. De skal også træne deres evne til at forstå, skabe overblik, uddrage det væsentlige og vælge den rette læsestrategi til forskellige typer af tekster.
Det gør samtidig modsætningen mellem skærme og fysiske bøger mindre interessant. Børn skal møde litteratur, de bliver optaget af, og have mulighed for fordybelse. Men de skal også have redskaberne til at mestre de tekster, de møder – uanset om teksten står på papir eller på en skærm.
Når der investeres hundredvis af millioner kroner i flere bøger, bør næste spørgsmål derfor være, hvordan investeringen følges af en strategi for selve læsefærdigheden.
For flere bøger kan give flere muligheder for at læse. De sikrer ikke i sig selv, at eleven bliver en bedre læser.
Det kræver, at der arbejdes systematisk med selve læsningen. Og måske er det netop dér, diskussionen om læselyst bør begynde.
