Skip to main content
17. september 2025

Silkeborgensere køber bil som aldrig før

Salget af biler i Semler Mobilitys afdeling i Silkeborg er i første halvår af 2025 steget med hele 63 procent i første halvår sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Fremgangen er i den grad til at føle på, og afdelingen har i disse dage svært ved at få armene ned.

Af: Semler Mobility i Silkeborg | Foto: Canva
PRESSEMEDDELELSE

Silkeborgensernes købelyst, særligt når det gælder elbiler, er stærkere end længe set. Det viser salgstal fra Danmarks største bilforhandler, Semler Mobility, hvor det brede udvalg af særligt elbilmodeller og stabile leverancer rammer præcist ind i behovene hos både private og erhvervskunder.

Danskerne har for alvor taget elbilen til sig, og det er ikke længere et nicheprodukt. Det er blevet det naturlige valg, fordi økonomien og teknologien endelig hænger sammen, og vi kan også mærke, at ladeangsten så småt er ved at forsvinde, efterhånden som infrastrukturen udbygges, siger Heine Skøtt Rasmussen, direktør for Semler Mobility i Silkeborg.

Stabile leverancer i ustabilt marked

Semler Mobilitys aktuelle succes i Danmark skyldes en kombination af strategiske, teknologiske og markedsmæssige faktorer, som har ramt plet hos danske bilkøbere i 2025.

Eksempelvis har Semler Mobility, trods den høje efterspørgsel, formået at holde et stabilt flow af leverancer, hvilket giver kunderne tryghed i en tid, hvor mange bilforhandlere oplever leveringsudfordringer.

Vi står overfor et marked, hvor elektrificeringen vil tage yderligere fart de kommende år. Vores rolle er at sikre, at kunderne oplever, at vi er på forkant og kan levere, når deres behov opstår, siger Nils Rodh, retaildirektør i Semler Mobility.

Elbiler i særlig høj kurs

Væksten i Silkeborg afspejler de nationale tendenser, hvor elbilerne for alvor har fået fodfæste. På landsplan er andelen af elbiler i nybilsalget stigende, og det er især modeller som Skoda Elroq og Volkswagen ID.4, der tiltrækker kunderne.

Kombinationen af rækkevidde, rummelighed, pris og miljøhensyn rammer præcist ind i, hvad mange danskere leder efter i en bil. Succesen kan ikke kun tilskrives de populære bilmodeller, men også de attraktive vilkår, der følger med, fx fem års garanti, attraktive privatleasingaftaler eller gratis strøm igennem Clever.

Det går rigtig godt. Netop nu udvider vi med et nyt værksted og lager på 700 kvm., så vi kan fortsætte med at servicere endnu flere kunder i fremtiden, siger Heine Skøtt Rasmussen, direktør for Semler Mobility i Silkeborg.