Skip to main content
27. juni 2025

Sorring Toustrup IF modtager flot beløb i sponsorstøtte

Sorring Toustrup IF har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK og Brugsen Sorring fået udbetalt over 28.000 sponsorkroner.

Af: OK | Foto: STIF
PRESSEMEDDELELSE

Gennem sin sponsoraftale med OK og Brugsen Sorring modtager Sorring Toustrup IF et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 28.911,80 kroner.

Man kan støtte STIF ved at tanke hos Brugsen Sorring. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

I år har vi brugt en del af sponsorstøtten på udstyr til badmintonafdelingen og nye klubketsjere til børn og voksne. Vi har købt fitnessudstyr til seniorerne og nye bolde til fodboldafdelingen ved sæsonstarten, fortæller Pernille Elnegaard Lund, der er formand for Sorring Toustrup IF.

OK støtter også ved opladning

OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke eller lade på deres OK-kort eller OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit, når de tanker brændstof eller lader deres elbiler.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.

Fakta:

Om OK og OK’s sponsorstøtte:
  • OK a.m.b.a. er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til intelligent energiovervågning, grøn el og varmepumper.

  • OK er et dansk andelsselskab og ejet af cirka 11.300 kunder og forhandlere

  • OK støtter omkring 3.600 klubber og foreninger over hele landet.

  • Foruden sporten støtter OK bl.a. arbejdet i en række humanitære organisationer, herunder SOS Børnebyerne, Hospitalsklovnene, Kræftens Bekæmpelse mv.