
På få uger har restauranten gennemgået en omfattende renovering, der bringer den i tråd med kædens nyeste standarder.
Lokalerne er blevet moderniseret med et nordisk design, hvor naturmaterialer og skandinaviske designmøbler skaber en indbydende atmosfære.
Franchisetager i Silkeborg, Caroline Agerskov, fortæller, at målet med renoveringen har været at sikre de bedst mulige rammer for gæsterne:
Gæsteområdet har fået et markant løft, og vi har optimeret køkkenet, så vi kan håndtere den stigende efterspørgsel endnu bedre. Renoveringen er ikke bare en visuel opgradering – det er en investering i gæsteoplevelsen og fremtiden. Det bliver en klar forbedring, siger 32-årige Caroline Agerskov.
Caroline Agerskov har været en del af Sunset Boulevard i 16 år og driver i dag fem restauranter – i Silkeborg, Herning, Holstebro og to i Viborg.
Flere siddepladser og hurtigere bestilling
Restauranten udvider med flere siddepladser og to ekstra selvbetjeningsskærme, hvilket gør det nemmere for gæsterne at bestille. Bestilling via SunsetToGo i appen og på hjemmesiden er stadig muligt, så maden kan være klar ved ankomst.
Som noget nyt får restauranten desuden Espresso House kaffe.
I anledning af genåbningen den 28. maj og den efterfølgende dag, den 29. maj, tilbyder restauranten en Crispy Chicken-menu og en Hamburger Deluxe-menu til 49 kr.
Danskejet siden 1996
Sunset Boulevard er landets største danskejede fastfoodkæde med 49 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland.
Kæden åbnede sin første restaurant i Odense i 1996 og har siden udviklet sig til at være kendt for sine Hereford-burgere med oksekød fra fritgående irsk kødkvæg.