Skip to main content
29. juli 2025

Them GF klæder spillerne på med hjælp fra sponsorpenge

Them GF har gennem sin sponsoraftale med energiselskabet OK og SuperBrugsen Them fået udbetalt over 30.000 sponsorkroner.

Af: OK | Foto: OK
Pressemeddelelse

Gennem sin sponsoraftale med OK og SuperBrugsen Them modtager Them GF et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 30.969,00 kroner.

Man kan støtte Them GF ved at tanke hos SuperBrugsen Them. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen.

Alle vores fodbold- og håndboldspillere har deres eget spillersæt med nummer og navn. Vi støtter med nogle af sponsorpengene, så de ikke skal betale den fulde pris. Sponsorpengene giver os også mulighed for at støtte forskellige aktiviteter og arrangementer, som kommer medlemmerne til gode. Sponsoraftalen er i det hele taget et dejligt boost ind i foreningens økonomi. Derfor vil vi gerne promovere aftalen overfor vores medlemmer og forældre, så de husker at registrere Them GF og dermed støtte os, når de bruger deres OK-kort eller appen, siger Anders Høst, der er formand for Them GF.

OK støtter også ved opladning

OK’s kunder har sparet pengene op til foreningen ved at tanke eller lade på deres OK-kort eller OK’s app. Vælger kunderne at knytte OK-kortet eller appen til sponsoraftalen, støtter de nemlig kvit og frit, når de tanker brændstof eller lader deres elbiler.

Sponsoraftalen betyder, at klubber og foreninger kan få 5 øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten hos OK – og med 1 øre pr. kWh, når kunden bruger strøm fra OK derhjemme.